Antikstudier i København
Antikstudierne er på Københavns Universitet placeret på SAXO-Instituttet, hvor du kan studere disse klassiske fag:
- Græsk
- Klassisk arkæologi
- Latin
- Oldtidskundskab
Der udbydes altså ikke et studium i Klassisk filologi i København.
På Afdeling for Historie er der adskillige antikhistorikere ansat, men der findes ikke et særlig studium i antikhistorie. Hvis du vil studere antikkens historie i København, bliver det som en del af det almindelige historiestudium.
Du finder SAXO-Instituttet ret informative hjemmeside her
Græsk
I Klassisk græsk udbyder SAXO-Instituttet den fulde vifte af uddannelser. Du kan altså studere Græsk som dit grundfag, det vil sige du kan tage en Bachelor-grad i Græsk, og derefter gå videre med en Kandidatuddannelse. For at blive optaget på Bachelor-studiet skal du have gymnasialt A-niveau i både Græsk og Latin. Hvis du ikke har det, skal du begynde på Elementarkursus, hvor du på et år får A-niveau i begge sprog. Studiet på Elementarkursus er SU-berettiget og denne SU fradrages ikke Bachelor-studiet.
Herudover kan du studere tilvalg i Græsk. Det vil sige, at hvis du fx vælger at studere Engelsk eller Historie som grundfag, kan du tage Græsk som tilvalgsfag og få faglig kompetence også i Græsk.
Klassisk arkæologi
I Klassisk arkæologi udbyder SAXO-Instituttet også en bred vifte af uddannelser: Du kan læse Klassisk arkæologi som grundfag, du kan bygge en kandidatuddanelse oven på Bachelor-studiet, og du kan endda lægge en Magisterkonferens oven på kandidatgraden. Derimod udbydes der kun tilvalg på Bachelor-niveau. For at blive optaget på Bachelor-studiet skal du have gymnasialt A-niveau i både Græsk og Latin. Hvis du ikke har det, skal du begynde på Elementarkursus, hvor du på et år får A-niveau i begge sprog. Studiet på Elementarkursus er SU-berettiget og denne SU fradrages ikke Bachelor-studiet.
Bachelorstudiet i klassisk arkæologi
Kandidatstudieordningen
Tilvalgsstudiet på Bachelor-niveau
Latin
I Latin udbyder SAXO-Instituttet den fulde vifte af uddannelser. Du kan altså studere Latin som dit grundfag, det vil sige du kan tage en Bachelor-grad i Latin, og derefter gå videre med en Kandidatuddannelse. For at blive optaget på Bachelor-studiet skal du have gymnasialt A-niveau i både Græsk og Latin. Hvis du ikke har det, skal du begynde på Elementarkursus, hvor du på et år får A-niveau i begge sprog. Studiet på Elementarkursus er SU-berettiget og denne SU fradrages ikke Bacchelor-studiet.
Herudover kan du studere tilvalg i Latin. Det vil sige, at hvis du fx vælger at studere Engelsk eller Historie som grundfag, kan du tage Latin som tilvalgsfag og få faglig kompetence også i Latin.
Bachelorstudiet i Latin
Kandidatstudiet i Latin
Tilvalg på bachelorniveau
Tilvalg på kandidatniveau
Oldtidskundskab
SAXO-Instituttet udbyder ikke Bachelor- og kandidatstudier i Oldtidskundskab, sådan som Syddansk Universitet gør. I København kan du derfor kun studere Oldtidskundskab som tilvalgsfag. Det vil sige, at du må have grundfag i fx Latin eller Tysk for at kunne studere Oldtidskundskab ved SAXO-Instituttet. For at blive optaget på tilvalgsstudiet skal du have gymnasialt A-niveau i Græsk. Hvis du ikke har det, skal du begynde på Elementarkursus, hvor du på et halvt år får A-niveau i Græsk. Studiet på Elementarkursus er SU-berettiget.
Sidefag i oldtidskundskab på bachelorniveau
Sidefag i oldtidskundskab på kandidatniveau
Studievejledningen
Er der noget, du er i tvivl om eller vil have uddybet, kan du henvende dig til SAXO-Instituttets studievejledning på tlf. 35330330, eller pr mail: saxo-studiestart@hum.ku.dk